Find svar på alle dine spørgsmål i forbindelse med Ed Sheerans koncerter i Øresundsparken 3. – 6. august 2022.
Koncerterne finder sted i Øresundsparken, 2770 Kastrup. Dørene åbnes hver dag klokken 16.00. Første artist går på scenen klokken 18.00, og koncerterne slutter cirka klokken 22.30.
Det er ikke muligt at forlade pladsen og vende tilbage senere, når man først er kommet ind.
Øresundsparken er et offentligt grønt område på Amager i Tårnby Kommune, placeret mellem Amager Strandvej og Bøjlevej tæt på Sneglen og Den Blå Planet.
Når en kunstner af Ed Sheerans kaliber kommer til Danmark, kræver det ekstraordinære rammer. Der er meget få steder i Danmark, der kan rumme 40.000 mennesker, som vi nu samler i Øresundsparken fire dage i træk. Du kan være stolt over, at du deltager i danmarkshistoriens største koncertbegivenhed nogensinde – tak for din tålmodighed i den forbindelse.
For at gøre dit billetkøb så sikkert som muligt, introducerer Ed Sheeran og hans hold på denne turné en såkaldt app-billet, som sikrer fans mod kopiering, falske billetter og ulovligt videresalg. Din billet skal derfor IKKE printes, men ligger i appen og scannes ved indgangen til koncerten.
Du finder din guide til din app-billet her
Det er en rigtig god idé at downloade billetter og finde ud af så meget som muligt om arrangementet, inden du ankommer til pladsen. Har du brug for hjælp i forbindelse med din billet, er Billetlugen til stede ved indgangen.
Alle detaljer omkring billetter er beskrevet på Billetlugens hjemmeside. Vi anbefaler billetkøbere at læse denne information grundigt igennem i god tid inden koncerten. Her finder du svar på alle øvrige billetspørgsmål inkl. forholdsregler og procedurer i tilfælde af aflysning på: https://www.billetlugen.dk/campaign/edsheeran-faq
Hvis du mod forventning oplever, at du er blevet snydt eller i øvrigt har spørgsmål til din billet, skal du altså kontakte Billetlugen, der står for billetsalget til koncerterne
Alle ståpladser befinder sig på et åbent område. Du kan derfor sagtens finde dine venner på selve pladsen, selvom jeres billetter eventuelt angiver forskellige indgange.
Alle på pladsen skal have gyldig billet, uanset alder. Det er ikke muligt at medbringe barnevogne, klapvogne eller lignende til eventuel transport af de mindste gæster på pladsen.
Øresundsparken er valgt som koncertsted, fordi den ligger logistisk godt (og smukt) – tæt på lufthavn, metro, motorvej samt offentligt transport og samtidig i cykelafstand til Københavns centrum og brokvarterer.
Vi er rigtigt mange – 40.000 – der hver dag skal dele koncertoplevelsen. Vi anbefaler, at man tager offentlig transport, cykler eller går til koncerten, da offentlig parkering i området er særdeles begrænset. Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at forberede afviklingen ned til mindste detalje. Du skal indstille dig på, at det tager en del tid at komme ind på pladsen og ud igen. Desuden er dele af Amager Strandvej spærret i perioden. Kommer du i bil til København, er det en rigtig god idé at parkere et helt andet sted end nær Øresundsparken og herefter tage offentlig transport til koncerten.
Der er i samråd med Tårnby Kommune og et eksternt trafikplanlægningsselskab sørget for skiltning, så du nemt kan finde vej til og fra P-pladserne ved Københavns Lufthavn samt til og fra busstoppesteder og de nærmeste metrostationer.
Metrolinje M2 stopper lige ved Øresundsparken (Femøren St. og Kastrup Station).
M2 udgør strækningen mellem Vanløse og Københavns Lufthavn og består af 16 stationer i alt. Undervejs kan du skifte til S-tog på Vanløse, Flintholm og Nørreport samt til regionaltog/fly på Københavns Lufthavn. På Frederiksberg kan du skifte til M3, og på Kongens Nytorv kan du skifte til M3 og M4. Du kan finde yderligere info om Københavns Metro på m.dk. I forbindelse med koncerterne har Metroselskabet indsat ekstra tog, så der kører metro til og fra pladsen hvert 3. minut.
Buslinje 5C kører meget tæt på pladsen.
Efter koncerterne indsættes ekstra busser i pendulkørsel på strækningen Københavns Lufthavn til Sundbyvester Plads i tidsrummet 22.40 – 00.40 med 10 minutter imellem hver busafgang. Sidste ekstrabus fra Sundbyvester Plads kører igennem til Hovedbanegården.
DSB Regionaltog kører til Københavns Lufthavn, som ligger i gåafstand fra Øresundsparken. Efter koncerterne indsættes ekstra vogne mellem lufthavnen mod København H og fra lufthavnen mod Malmö C. Det samme gælder IC-tog fra København H mod Jylland/Fyn i tidsrummer 22.30 – 01.00.
Vi kan kun igen understrege, at der er stærkt begrænset offentlig parkering i området, og kraftigt anbefale, at man lader bilen stå eller parkerer et andet sted i byen. Benyt dig i stedet af den udvidede offentlige transport, som i anledning af koncerterne har indsat ekstra kapacitet til og fra Øresundsparken. Vær opmærksom på, at du stadig må regne med ekstra rejse- og ventetid og eventuel kø.
Vi håber, at du væbner dig med et stort smil (du skal jo til Ed Sheeran-koncert) og tålmodighed, og at du tager afsted hjemmefra i rigtig god tid. Vi anbefaler, at du ankommer mindst to timer inden koncertstart, så der er god tid til at få alle ind på pladsen i god ro og orden.
Koncertpladsen er åben fra klokken 16.00, og den første artist går på scenen klokken 18.00. Koncerten slutter cirka klokken 22.30.
Orienter dig om din optimale rute, i forhold til hvilken indgang du skal benytte inden koncerten – der vil være skiltning i hele området.
Vi har indgået aftale med Københavns Lufthavn, som har øremærket 2.000 parkeringspladser til Ed Sheerans koncertgæster.
Fra lufthavnen er der opstillet skilte til Øresundsparken. Det tager cirka 25 minutter at gå fra lufthavnen og til pladsen.
Der findes to typer parkeringsbilletter:
Find den dag samt det tidsrum, du ønsker parkering til, nedenfor, og klik på linket for at købe parkeringsbillet. Skulle der blive udsolgt af Ed Sheeran-parkeringsbilletterne, er du velkommen til at købe en parkeringsbillet til et af Københavns Lufthavns andre P-anlæg.
KØB HELDAGSBILLET (kl. 09.00 – 03.00)
KØB HALVDAGSBILLET (kl. 15.00 – 03.00)
KØB HELDAGSBILLET (kl. 09.00 – 03.00)
KØB HALVDAGSBILLET (kl. 15.00 – 03.00)
KØB HELDAGSBILLET (kl. 09.00 – 03.00)
KØB HALVDAGSBILLET (kl. 15.00 – 03.00)
KØB HELDAGSBILLET (kl. 09.00 – 03.00)
KØB HALVDAGSBILLET (kl. 15.00 – 03.00)
Udover lufthavnens officielle parkeringsfaciliteter er der meget begrænset offentlig parkering i området. Vi anbefaler derfor, at du parkerer et andet sted i byen, hvis du er i bil, og så benytter offentlig transport til Øresundsparken i det omfang, det overhovedet er muligt.
Du skal være opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at parkere i området i det hele taget, da der er tidsbegrænsning på parkering i Tårnby Kommune.
Du må indstille dig på ekstra rejsetid og kø, hvis du alligevel vælger at komme i bil. Så tag hjemmefra i rigtig god tid, og overvej, om du ikke skulle benytte lejligheden til at prøve Københavns Metro, nu du alligevel er i byen.
Da cyklen bør være dit absolut foretrukne transportmiddel til og fra koncerten, har vi indrettet et ekstra stort cykelparkeringsområde på Tiøren samt syd for koncertpladsen. Du kan se den præcise placering på kortet over området.
Det er forbudt at parkere sin cykel eller opholde sig på Bøjlevej og på det afspærrede stykke af Amager Strandvej, da det er en vigtig redningsvej, som skal være helt fri. Eventuelt parkerede cykler vil derfor blive fjernet af myndighederne.
Du kan naturligvis få noget rigtigt godt og varieret at spise og drikke på pladsen, så I kan nyde koncerten med alle sanser. Du må derfor ikke selv medbringe mad og nogen former for drikkevarer.
I forbindelse med salg af drikkevarer samarbejder vi med Røde Kors, som indsamler pant på pladsen. Beløbet for indsamlet pant går direkte til Røde Kors. Ønsker du at støtte, skal du derfor blot aflevere din emballage til en af Røde Kors’ mange frivillige pantsamlere på pladsen.
Økobriochebolle, kamfilet, senneps-mayonnaise, æblekompot, frisk rødkål, øko. syltede agurker og sprøde svær.
Oksebøf, hjemmelavet trøffelmayonnaise, cheddar, tomat, rødløg, syltede agurker og salat serveret i briochebolle.
Indbagt sejfilet med sprøde pommes frites, vendt i ramsløg og salt. Hertil hjemmelavet tatarsauce.
Sprøde pommes frites med ketchup og mayo.
Plantebøf, hjemmelavet trøffelmayonnaise, cheddar, tomat, rødløg, syltede agurker og salat serveret i briochebolle.
Fladbrød, glutenfrit vege-shawarma, hjemmelavet hvidløgsdressing, chilisauce og sommerkålssalat med frisk mynte, bredbladet persille og friske rødløg.
Du kan udelukkende betale med kreditkort (Dankort, MasterCard, osv.) i alle boder og barer på pladsen. Du kan IKKE betale med kontanter eller med MobilePay, så husk kreditkortet, når du skal afsted.
Vi har forberedt os i over et år på at give dig en tryg og velorganiseret koncertoplevelse.
Skulle der – mod forventning – blive behov for at evakuere koncertpladsen, er nødudgange tydeligt afmærket, ligesom vores Security via højtaleranlægget vil guide alle trygt ud fra området.
Vi er 40.000 mennesker fordelt på 20.000 siddepladser og 20.000 ståpladser på koncertpladsen. Sådan er pladsen indrettet, og det er der god plads til. Det betyder, at du primært skal opholde dig på din plads, medmindre du er på vej i madbod, bar eller mod et toilet. Det er altså af sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at stå, hvis man har købt siddeplads, og vice versa. Det betyder samtidig, at det er nemmere for dig at finde dine venner og familie igen, hvis du skulle ”blive væk”. Hav din mobiltelefon på dig under hele koncerten. Du kan blive bedt om at fremvise din billet, hvis Security ønsker det.
Detaljer om de gældende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med et så stort arrangement er fortrolige, men vi kan oplyse, at der er udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og flugtplan, som er forhåndsgodkendt af myndighederne og politi, som vi følger, hvis der skulle ske en ulykke eller opstå en trussel.
Der vil desuden naturligvis være synligt sikkerhedspersonale, samaritter og politi til stede på pladsen før og under koncerten, som du altid kan henvende dig til, hvis du føler dig utryg eller har brug for hjælp.
Vi har gjort os umage med, at adgangen til koncertpladsen er handicapvenlig og har dedikerede områder med podier til kørestolsbrugere. Kørestolspodiet er placeret tættest på indgang A og D.
Der er handicaptoiletter ved samtlige toiletområder, som du finder på oversigtskortet.
Ved køb af en såkaldt kørestolsbillet kan du gratis have en ledsager med. Det kræver et officielt ledsagerkort. Oplys, at du har en ledsager med, når du køber billetten, da der ikke kan udstedes ledsagerbilletter på koncertdagen.
Vi har etableret en række handicapparkeringspladser på Saltværksvej og Amager Strandvej som supplement til de eksisterende pladser i området. Vi har gjort os umage, men kan ikke garantere, at der er pladser til alle.
Har du spørgsmål i forbindelse med adgang til kørestolspodiet eller andet i relation til et eventuelt handicap, kan du kontakte Billetlugen på +45 88 30 30 22 eller sende en e-mail til edsheeranlive@billetlugen.dk inden koncertdatoen.
Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at tage rollator med ind på koncertpladsen uden en kørestolsbillet. Er du ikke i stand til at deltage i koncerten uden, bedes du derfor henvende dig til Billetlugen på +45 88 30 30 22 eller skrive til edsheeranlive@billetlugen.dk inden koncertdatoen.
Showet er stort og spektakulært, så du kan forvente et stort lysshow, inklusive hurtigt blinkende stroboskoplys – som kan være til gene for nogen – samt pyroteknik undervejs.
Oplever du problemer i løbet af dagen, så hiv venligst fat i Security, så vil vi forsøge at hjælpe dig på bedste vis, så din oplevelse på pladsen bliver så god som mulig. Vi vil, også efter koncerten, være meget taknemmelige for alle input og eventuelle kritikpunkter i forbindelse med pladsens tilgængelighed.
Dermed vil vi i fremtiden kunne gøre det bedre, hvis der er noget, vi har overset eller skal ændre for at alle får en god oplevelse.
Det officielle Ed Sheeran-merchandise kan udelukkende købes i de officielle boder på koncertdagen.
Der er ikke adgang til nogen former for garderobe eller anden opbevaring af bagage, paraplyer eller andre effekter, som man ikke må medtage på pladsen. Kommer du direkte fra lufthavnen eller København H, kan bagagen opbevares her. Vi gør opmærksom på, at alle genstande, der ikke kan medtages på pladsen, skal efterlades udenfor på eget ansvar. Vi kan desværre ikke hjælpe med nogen former for opbevaring.
For at du får den allerbedste koncertoplevelse, anbefaler vi, at du husker følgende på dagen:
For at sikre, at du kommer hurtigt og nemt ind på pladsen, skal du før indgang:
🔋 Vær særligt opmærksom på, at der er masser af strøm på din mobil, da du skal fremvise din elektroniske billet ved indgang.
Hvis du løber tør for strøm, så henvend dig i billetkontoret ved indgangen, som kan hjælpe dig med at finde din billet. Hvis du er så uheldig at miste din mobil eller skifter nummer inden koncerten, så kontakt Billetlugen direkte.
På pladsen skal du huske:
Generelt er det sådan, at jo mindre du medbringer, jo hurtigere kommer du ind. Vær opmærksom på, at det IKKE er muligt at få ting i garderobe eller opbevaret under koncerten, så det er op til dig selv, hvad du vil gøre af eventuelle ting og sager, som du ikke kan medbringe på pladsen. Eventuelt efterladte tasker og ting vil blive fjernet og skrottet af sikkerhedspersonalet. Vi er IKKE ansvarlige for de ting, du eventuelt medbringer, og som ikke kan medtages på pladsen.
Vi er 40.000 mennesker fordelt på 20.000 siddepladser og 20.000 ståpladser på koncertpladsen, og det er der god plads til. Afstandskrave er heldigvis fortid i Danmark, men derfor skal vi stadig være fornuftige og passe på hinanden.
Af samme grund er det IKKE tilladt at medbringe:
Du kan hjælpe os med at minimere kø og problemer i indgangen ved ikke at medbringe andet end det absolut mest nødvendige – og tilladte – på pladsen.
Hvis du eventuelt kommer direkte fra lufthavnen og medbringer baggage, kan denne ikke medtages eller opbevares på pladsen, og du vil derfor blive afvist i døren. Bagagen kan opbevares i lufthavnen og afhentes efter koncerten.
Du vil også blive afvist i døren, hvis Security vurderer, at du er tydeligt fuld eller på anden vis tydeligt påvirket.
Vores sikkerhedspersonalet har ret til at visitere dig og din (lille) eventuelle taske (ikke større end A4-størrelse) ved indgangen og har afgørende kompetence til at beslutte, om en genstand – eller person – kan tillades adgang til arrangementet eller ej.
Hvis du er så uheldig at glemme eller miste personlige ejendele under koncerten, kan du på aftenen henvende dig i indgangen. Finder du værdigenstande, kan de afleveres til sikkerhedspersonalet på pladsen. Efter koncerterne afleveres alle glemte sager til Politiets Hittegodskontor.
Hvis du medbringer ting, som ikke er tilladte på pladsen og derfor ikke kan komme med ind, er opbevaring under koncerten på dit eget ansvar. Vi stiller ikke garderobe og opbevaring til rådighed. Så tag kun det allermest nødvendige med.
Hvis du ønsker at overnatte i nærheden af koncerten, er der masser af muligheder i forskellige prisklasser. Vi har samlet en række forslag i nærheden af koncerten på oresundsparken.dk.
Mangler du svar på øvrige spørgsmål i forbindelse med din deltagelse i koncerten?
Så kan du kontakte os på kundeservice@smashbangpow.dk, via Facebook eller Instagram.
Har du spørgsmål til din billet, så skal du kontakte Billetlugen på edsheeranlive@billetlugen.dk
Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål i denne FAQ, så bedes du sende en mail til billetlugens kundesupport på edsheeranlive@billetlugen.dk